Anbefalet dagligt proteinindtag – hvad er dit?

31. august 2025Michal Jetelina0 kommentarer
Laks, nødder, bælgfrugter og andre fødevarer, der indeholder protein.

Protein udgør en central bestanddel af ernæringen for alle sportsudøvere — fra udholdenhedsudøvere til styrketrænende atleter. Det er ikke kun vigtigt for muskelvækst og restitution, men indgår også i mange andre processer i kroppen. Hver celle indeholder proteiner, som sikrer funktionen af enzymer, hormoner, transportmolekyler og immunsystemet.

Proteinets betydning for sportspræstationen

Under fysisk aktivitet sker der en konstant omsætning af kropsprotein – syntese og nedbrydning. Træning, især af styrke- eller udholdenhedskarakter, øger hastigheden af denne omsætning.
For at opretholde en positiv balance og sikre reparation og vækst af væv er det nødvendigt at sikre et tilstrækkeligt indtag af essentielle aminosyrer fra kosten.

Beskadigelse af muskelfibre under træning udløser en øget syntese af muskelproteiner (muscle protein synthesis, MPS), som foregår under restitutionen. Samtidig øges også deres nedbrydning (muscle protein breakdown, MPB). Den resulterende tilpasning afhænger af balancen mellem disse processer og af tilgængeligheden af aminosyrer.

Proteinbehov afhængigt af belastningstype

Inaktiv befolkning

For personer uden regelmæssig fysisk aktivitet anbefales cirka 0,8 g protein pr. kilo kropsvægt dagligt. Denne mængde dækker de grundlæggende behov for celleregeneration og opretholdelse af nitrogenbalance.

Udholdenhedssportsudøvere

Udholdenhedstræning øger oxidationen af aminosyrer under præstationen og dermed også det samlede proteinbehov.
Langtidsstudier viser, at udholdenhedsudøvere har brug for cirka 1,2–1,6 g/kg/dag, eventuelt op til 1,8 g/kg/dag i perioder med stor træningsmængde eller ved energiunderskud.

Protein har her en dobbelt funktion — det understøtter muskelrestitutionen og sikrer fornyelse af strukturelle og enzymatiske proteiner forbundet med energimetabolismen.

Styrkesportsudøvere

Styrketræning kræver en højere syntese af nye myofibrillære proteiner.
Det anbefalede indtag ligger mellem 1,6–2,2 g/kg/dag, hvor højere værdier ofte er forbundet med perioder med intensiv træning eller en reduktionsdiæt.
Indtag over denne grænse giver ifølge de fleste studier ikke yderligere øgning af muskelmasse eller styrke, forudsat at der er tilstrækkelig energi til rådighed.

Holdsport

Sportsgrene som fodbold, hockey eller rugby kombinerer både udholdenheds- og styrkeelementer.
Proteinbehovet ligger omkring 1,4–1,8 g/kg/dag, afhængigt af belastning og restitutionstid mellem træningerne.

Timing af proteinindtag

I mange år har man diskuteret, om der findes et såkaldt „anabolsk vindue“ – en kort periode efter træningen, hvor muskelproteinsyntesen er mest effektiv. Nuværende viden viser, at det snarere er det samlede daglige indtag og en regelmæssig fordeling af protein i løbet af dagen, der er afgørende, frem for det præcise tidspunkt for indtagelsen.

Alligevel anbefales det at indtage 20–40 g kvalitetsprotein inden for 1–2 timer efter træningen for at understøtte restitutionen og udnytte musklernes øgede følsomhed over for aminosyrer.

Ny viden om mængden af protein i én portion

Traditionelt blev det angivet, at kroppen maksimalt udnytter 20–25 g protein pr. måltid, og resten oxideres.
Ifølge nyere forskning, sammenfattet i artiklen Rethinking protein intake needs (Jeukendrup, 2023), er denne opfattelse forsimplet.

I et studie, der sammenlignede effekten af 25 g og 100 g protein efter en helkropsstyrketræning, var muskelproteinsyntesen i løbet af 12 timer 30 % højere i gruppen med den højere dosis.
Derudover viste det sig, at oxidationen af overskydende aminosyrer udgjorde mindre end 15 % af den indtagede mængde, hvilket betyder, at størstedelen blev brugt til metaboliske og genopbyggende processer.

Disse data viser, at selv højere enkeltdoser kan være effektive, hvis der sikres et tilstrækkeligt samlet indtag i løbet af dagen. Det vigtige er, at intervallet mellem doserne ikke er for langt – ideelt 3–5 timer.

Proteinkvalitet

Proteiners biologiske værdi varierer afhængigt af deres sammensætning af essentielle aminosyrer og fordøjelighed.
Som referencestandard betragtes animalske kilder (PDCAAS = 1,00):

  • valleprotein

  • æggehvide

  • mejeriprodukter

  • magert kød og fisk

Blandt de vegetabilske kilder har soja, bælgfrugter og kombinationen af kornprodukter og bælgfrugter den højeste værdi, da de tilsammen giver et komplet spektrum af aminosyrer.

Den langsigtede effekt af træning og proteinindtag

Gentagen stimulering af muskelproteinsyntesen ved regelmæssig træning skaber en kumulativ effekt, som fører til øget muskelmasse, styrke eller mitokondriel kapacitet afhængigt af belastningstypen.
Hos udholdenhedsudøvere øges mængden af mitokondrier og enzymer involveret i den oxidative metabolisme, mens der hos styrketrænende sportsudøvere sker en forstørrelse af myofibriller og hypertrofi af muskelfibrene.

Et øget proteinindtag i denne periode understøtter tilpasningen og fremskynder restitutionen mellem træningerne.

Anbefalinger i praksis

  • Hold dit daglige proteinindtag mellem 1,2–2,0 g/kg/dag afhængigt af træningstype og mål.

  • Efter hver intensiv præstation skal du indtage 20–40 g kvalitetsprotein.

  • Fordel det samlede indtag på 3–5 portioner i løbet af dagen.

  • Om natten kan du inkludere et langsommere optageligt protein (f.eks. kasein) for at understøtte restitutionen.

  • Kombiner fuldgyldige eller forskellige vegetabilske kilder for at opnå et fuldt spektrum af aminosyrer.

Opsummering

Nuværende videnskabelig viden viser, at proteinbehovet hos sportsudøvere er markant højere end hos den almindelige befolkning.
Det optimale interval ligger mellem 1,2–2,2 g/kg/dag, hvor den samlede balance i løbet af dagen og kildernes kvalitet er afgørende, ikke det præcise tidspunkt for indtagelsen.
Højere doser over denne grænse giver normalt ikke yderligere præstationsmæssig gevinst, men kan hjælpe sportsudøvere i et kalorieunderskud eller i en krævende træningsperiode.

Protein handler ikke kun om muskler – det er grundlaget for restitution, immunforsvar og langsigtet præstation.


Kilder:

  1. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26797090/
  2. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33829238/
  3. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29786804/
  4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6295979/
  5. https://www.healthline.com/nutrition/protein-deficiency-symptoms#TOC_TITLE_HDR_10
  6. https://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/2016/fo/c5fo01530h
  7. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32669325/

 

Flere artikler

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!

Efterlad en kommentar