D-asparaginsyre (DAA): forbedret udholdenhed, eller et virkningsløst kosttilskud?

D-asparaginsyre (DAA), der i kroppen forekommer i form af aspartat, er en aminosyre, der ofte præsenteres som et middel til at øge energien og udskyde trætheden. Men hvad siger den moderne sportsvidenskab egentlig om den?

Hvad er aspartat?

Biokemisk set er der tale om en ikke-essentiel aminosyre. Det betyder, at kroppen selv kan syntetisere den, og vi er ikke fuldt afhængige af at få den via kosten. I organismen deltager aspartat i en række centrale processer, herunder syntesen af pyrimidiner (byggestenene i DNA og RNA) eller som et mellemprodukt i metaboliske veje.

De vigtigste løfter: hvorfor bruger atleter det?

Kosttilskud, der indeholder aspartat (ofte som magnesium- og kaliumsalte), retter sig primært mod udholdenhedsudøvere. Blandt de vigtigste anførte påstande finder man:

Virkningsmekanisme: kampen mod ammoniak

Teorien bag suplementering med aspartat bygger på dets rolle i kvælstofmetabolismen. Aspartat er en forløber for mellemprodukter i Krebs-cyklussen (TCA-cyklussen), som er ansvarlig for energiproduktionen i cellerne.

Man antog, at et øget indtag af aspartat kunne hjælpe med at reducere ophobningen af ammoniak i plasmaet under intensiv træning. Fordi et forhøjet ammoniakniveau i blodet er tæt forbundet med indtræden af træthed, ville en eliminering af det teoretisk føre til en længere og mere intensiv præstation.

Hvad siger videnskaben? Realitet vs. markedsføring

På trods af de attraktive teoretiske antagelser er den videnskabelige evidens for aspartats effektivitet som ergogent hjælpemiddel meget svag.

Konklusion for atleter

Selvom aspartat er nødvendigt for, at metabolismen fungerer korrekt, er tilskud i form af kosttilskud med henblik på at øge udholdenheden ifølge den aktuelle videnskabelige viden ineffektivt og virkningsløst.

---

1. Maughan RJ, Sadler DJ. (1983). The effects of oral administration of salts of aspartic acid on the metabolic response to prolonged exhausting exercise in man. Int J Sports Med, 4(2):119–123.
2. Jeukendrup A, Gleeson M. (2025). Sport nutrition (4th ed.). Human Kinetics.