Glutamin: som kosttilskud til immunforsvar og tarmsundhed?

31. marts 2026Michal Jetelina0 kommentarer
Tags
KosttilskudAminosyrer

L-glutamin er en ikke-essentiel aminosyre, som findes i størst mængde i den menneskelige krop – den udgør den største andel af de frie aminosyrer, både i skeletmuskulaturen og i blodplasmaet. Kosttilskuddet tilskrives anabolske og immunstimulerende egenskaber. Men hvordan ser moderne sportsvidenskab på det?

L-glutamin som kosttilskud til sportsfolk – immunforsvar og restitution

Glutamins biologiske funktioner

I organismen udfylder glutamin en række uundværlige roller, der rækker langt ud over blot opbygning af muskler:

Kvælstoftransport
Det vigtigste middel til transport af kvælstof mellem vævene
Understøttelse af immunforsvaret
Primær energikilde for lymfocytter og celler i tarmslimhinden
Forløber for antioxidanter
Nødvendig for syntesen af glutathion, en central intern antioxidant

Producenternes løfter vs. videnskabelig realitet

En almindelig proteinrig kost giver dagligt cirka 3 til 6 gram glutamin, hvilket under normale omstændigheder er tilstrækkeligt. Efter en krævende fysisk præstation falder niveauet dog i blodplasmaet. Netop udtømningen af glutaminlagrene forbindes ofte med et svækket immunforsvar hos udholdenhedsudøvere (Parry-Billings et al., 1992).

Hvis man ville forhindre et markant fald i niveauet efter krævende træning, skulle man tilføre omkring 0,1 g pr. kilo kropsvægt hvert 30. minut i 2 til 3 timer (Nieman og Pedersen, 2000). Lad os se nærmere på de konkrete påstande:

1. Immunforsvar og forebyggelse af sygdom

Efter langvarig fysisk aktivitet (50–70 % af VO2max, f.eks. et halvmaraton eller maraton) falder glutaminniveauet i blodet med 10 til 30 %, og dette lavere niveau varer ved i flere timer (Castell et al., 1997; Walsh et al., 1998). Ifølge teorien kunne dette skabe et midlertidigt vindue med et svækket immunforsvar.

Studiet af Castell, Poortmans og Newsholme (1996) fandt faktisk en positiv korrelation mellem suplementering med 5 g glutamin umiddelbart efter et maratonløb og en lavere forekomst af infektioner. Studiet målte dog ikke glutaminniveauerne, hvilket er en metodisk svaghed. Man kan ikke præcist afgøre, hvilken effekt denne dosis havde på glutaminniveauet. Det er dog meget sandsynligt, at en så lille mængde næppe kunne forhindre faldet i blodets glutaminniveau.

Verdikt: Nyere studier af Gleeson (2008), Gleeson og Bishop (2000) og Nieman og Pedersen (2000) bekræftede ingen effekt af suplementering med glutamin på immunmarkører – heller ikke ved højere doser på 0,1 g/kg, som holdt glutaminniveauet normalt.
2. Væskeoptagelse og rehydrering

Optagelsen af vand kan fremskyndes ved at tilsætte sukker og salt, fordi vand naturligt følger bevægelsen af disse stoffer. Glutamin fungerer på lignende måde – studier bekræfter, at det i rehydreringsopløsninger hjælper kroppen med at optage væske hurtigere end rent vand (Silva et al., 1998).

Verdikt: I praksis er denne effekt dog ikke blevet bekræftet og ville sandsynligvis være ubetydelig. Phillips (2007) påviste ikke, at glutamin på nogen måde hjælper med at øge den fysiske præstation. Desuden er glutamin ustabilt i færdige drikke – derfor tilsættes det slet ikke til dem.
3. Beskyttelse og vækst af muskelmasse

I studiet af Wilkinson et al. (2006) var der en antydning af, at indtag af glutamin sammen med kulhydrater og essentielle aminosyrer let begrænsede muskelnedbrydningen i de senere faser af restitutionen – den praktiske betydning er dog stadig uklar.

Verdikt: Der findes ingen evidens for, at glutamin alene stimulerer muskelvækst eller forhindrer muskelnedbrydning. For at reducere katabolisme er styrketræning og et tilstrækkeligt indtag af protein med et fuldt spektrum af essentielle aminosyrer mere velegnet (Borsheim et al., 2002).
4. Syntese af muskelglykogen

Studiet af Bowtell et al. (1999) antydede, at glutamin i den første fase af restitutionen kan understøtte syntesen af glykogen. Det metodisk mere solide studie af Wilkinson et al. (2006) bekræftede dog ikke denne tese.

Verdikt: Tilsætning af glutamin til en drik med kulhydrater og essentielle aminosyrer har ingen effekt på en bedre resyntese af muskelglykogen.
5. Muskelskade og ømhed

Der er visse videnskabelige antydninger af, at glutamin kan hjælpe med at forebygge muskelskade og ømhed efter en udholdenhedspræstation. Muskelskade forårsaget af fysisk aktivitet reducerer dog ikke i sig selv glutaminniveauet i blodet.

Verdikt: Der findes ingen videnskabelig evidens for, at glutamin hjælper med reparation og restitution af muskelvæv (Walsh et al., 1998), eller for reduceret muskelømhed sammenlignet med placebo.

Konklusion for atleter

Selvom L-glutamin i vid udstrækning markedsføres som et kosttilskud til immunforsvaret, reduceret muskelskade og katabolisme eller muskelvækst, findes der ikke tilstrækkelig evidens for, at det faktisk forholder sig sådan. Det er langt mere hensigtsmæssigt at fokusere på et tilstrækkeligt indtag af kvalitetsprotein (kød, æg, valleprotein) med et fuldt spektrum af essentielle aminosyrer.

Kilder
  1. Nieman DC, Pedersen BK, eds. (2000). Nutrition and exercise immunology. CRC Press.
  2. Parry-Billings M, Budgett R, Koutedakis Y, et al. (1992). Plasma amino acid concentrations in the overtraining syndrome. Med Sci Sports Exerc, 24(12):1353–1358.
  3. Rennie MJ, MacLellan PA, Hundal HS, et al. (1989). Skeletal muscle glutamine concentration and muscle protein turnover. Clin Exp, 38:47–51.
  4. Ardawi MSM, Newsholme EA. (1994). Glutamine metabolism in lymphoid tissues. In: Haussinger D, Sies H, eds. Glutamine metabolism in mammalian tissues. Springer-Verlag, 235–246.
  5. Bowtell JL, Gelly K, Jackman ML, et al. (1999). Effect of oral glutamine on whole body carbohydrate storage during recovery from exhaustive exercise. J Appl Physiol, 86:1770–1777.
  6. Silva AC, Santos-Neto MS, Soares AM, et al. (1998). Efficacy of a glutamine-based oral rehydration solution on electrolyte and water absorption. J Pediatr Gastroenterol Nutr, 26(5):513–519.
  7. Phillips GC. (2007). Glutamine: The nonessential amino acid for performance enhancement. Curr Sports Med Rep, 6(4):265–268.
  8. Borsheim E, Tipton K, Wolf S, Wolfe R. (2002). Essential amino acids and muscle protein recovery from resistance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab, 283(4):E648–E657.
  9. Wilkinson SB, Kim PL, Armstrong D, Phillips SM. (2006). Addition of glutamine to essential amino acids and carbohydrate does not enhance anabolism in young human males following exercise. Appl Physiol Nutr Metab, 31(5):518–529.
  10. Walsh NP, Blannin AK, Robson PJ, Gleeson M. (1998). Glutamine, exercise and immune function: Links and possible mechanisms. Sports Med, 26:177–191.
  11. Castell LM, Poortmans JR, Newsholme EA. (1996). Does glutamine have a role in reducing infections in athletes? Eur J Appl Physiol, 73:488–490.
  12. Castell LM, Poortmans JR, Leclercq R, et al. (1997). Some aspects of the acute phase response after a marathon race, and effect of glutamine supplementation. Eur J Appl Physiol, 75:47–53.
  13. Gleeson M, Bishop NC. (2000). Modification of immune responses to exercise by carbohydrate, glutamine and antioxidant supplements. Immunol Cell Biol, 78:554–561.
  14. Gleeson M. (2008). Dosing and efficacy of glutamine supplementation in human exercise and sport training. J Nutr, 138(10):2045S–2049S.
  15. Jeukendrup A, Gleeson M. (2025). Sport nutrition (4th ed.). Human Kinetics.

Flere artikler

Tryptofan: Aminokyselina pro zlepšení spánku, nikoliv pro fyzický výkon
Tryptofan: en aminosyre til bedre søvn, ikke til fysisk præstation
Michal Jetelina21. marts 2026
Kreatin pro vytrvalce: Jaké jsou jeho benefity a rizika?
Kreatin til udholdenhedsudøvere: Hvad er fordelene og risiciene?
Michal Jetelina4. april 2026

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!

Efterlad en kommentar