Hvad er en stressfraktur?
Stressfrakturer er kroniske knogleskader. Det er ikke klassiske brud, der opstår ved traume, men de opstår over en længere periode på grund af overdreven belastning.
Hvad er mekanismen bag opståelsen af en stressfraktur?
Knogler er ikke en så uforanderlig struktur, som man kunne tro. Knogler gennemgår ombygning (remodellering) ligesom andet væv, og på samme tid opstår en del af knoglen, og en del af knoglen forsvinder. Under normale omstændigheder er disse processer mere eller mindre i balance, og derfor forbliver vores knogler sunde og stærke.
Ved langvarig overbelastning er nedbrydningen (resorptionen) af en del af knoglen højere end dens opbygning. Sådan mister knoglen gradvist sin styrke, og uden tilstrækkelig hvile kan det ske, at den brækker. Dette store brud går forud af mange mikrofrakturer, som det er muligt at opdage for eksempel ved MR-scanning, allerede inden knoglen brækker helt (1).
Hvorfor har jeg en stressfraktur?
Høj belastning på knoglerne betyder ikke straks, at du vil få en stressfraktur, selvom regelmæssigt løb over 40 kilometer om ugen er en risikofaktor. Hovedproblemet er som regel, at kroppen ikke er forberedt på den høje belastning gennem gradvis belastning. En stor risikofaktor er, når en utrænet person pludselig går eller løber betydeligt flere kilometer, end de er vant til. Studier viser, at du er i risikozonen, hvis du på én uge tilføjer over 32 kilometer til din normale belastning. Vi ved også, at kvinder er mere modtagelige for disse skader. Opståelsen kan også fremskyndes af utilstrækkelig ernæring1,2. Blandt andre risikofyldte sportsgrene, hvor selv eliteatleter oplever stressfrakturer på grund af langvarig høj belastning, er for eksempel fodbold, ishockey eller gymnastik.
Hvordan viser bruddet sig?
I begyndelsen gør bruddene måske slet ikke ondt, og det er derfor ikke svært at fortsætte med at træne længere med dem. Senere viser det sig under træningen, som regel først i slutningen eller efter træningen. Gradvist bliver smerten værre, den begynder at vise sig allerede i starten af træningen og smerten opstår også i løbet af en almindelig dag1.
Hvordan behandles en stressfraktur, og hvor lang tid tager det?
Ved mistanke om denne skade er det helt afgørende at opsøge en læge, få taget røntgen af bruddet, og lægen vil anbefale en behandling.
Lettere brud behandles med delvis ro, nedkøling, nogle gange betændelsesnedsættende og smertestillende medicin. Aktivitet og belastning på knoglen skal være moderat (almindelige daglige aktiviteter, ikke træning) og må aldrig gøre ondt. Efter at knoglebilledet er blevet bedre, og knoglen har været 2 uger uden smerter, kan du vende tilbage til træning. Man begynder med højst halv præstation og tilstrækkelig hvile mellem træningerne i en periode på 2 uger. De næste 6 uger vil du gradvist bringe din præstation tilbage til det oprindelige niveau. Ved alvorlige sent diagnosticerede brud tager denne proces længere tid1.
Hvordan forebygger man brud?
Ud fra sund fornuft er det afgørende ikke pludselig at øge intensiteten af træningen, hverken løbet eller gået distance. Korrekte sko spiller en vigtig rolle, ligesom udskiftning af dem, almindelige løbesko udfylder deres dæmpende funktion i omkring 400-550 kilometers løb. Tilstrækkelig ernæring er også vigtig for knoglestyrke. Korrekt ernæring er også afgørende for knoglestyrke. Du skal sikre dig nok protein og calcium, fosfor og andre mineraler. Protein får du fra kød og bælgfrugter, mineraler kan indtages i fødevarer som mejeriprodukter, kål, broccoli, nødder med mere. En anden mulighed er at supplere mineralerne, og det sammen med vitamin D1.
Hvor forekommer stressfrakturer oftest?
Stressfrakturer rammer langt oftere de nedre lemmer end de øvre lemmer. Vi ser dem på bækkenknoglen, lårbenshalsen og selve lårbenet, mellemfodsknoglerne og ankelknoglerne, og oftest skinnebenet eller lægbenet1,2,3.
Kilde: https://www.hss.edu/orthopedic-trauma-case39-leg-stress-fractures.asp
Kilder:
1. Fredericson, Michael et al. “Stress fractures in athletes.” Topics in magnetic resonance imaging : TMRI vol. 17,5 (2006): 309-25. doi:10.1097/RMR.0b013e3180421c8c
2. Patel, Deepak S et al. “Stress fractures: diagnosis, treatment, and prevention.” American family physician vol. 83,1 (2011): 39-46.
3. Gallo RA, Plakke M, Silvis ML. Common leg injuries of long-distance runners: anatomical and biomechanical approach. Sports Health. 2012 Nov;4(6):485-95. doi: 10.1177/1941738112445871. PMID: 24179587; PMCID: PMC3497945.
Kommentarer (0)
Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!